Af: Jesper Bengtson
|
08/04/2024 14:45
Mest læste i dag
Tredje afdeling af VM i motocross blev kørt søndag, hvor danske Mikkel Haarup viste formidabel fart, men desværre også måtte kæmpe hårdt for pointene.
Mikkel Haarup endte som bagerste mand tidligt i første heat efter et styrt, men endnu en gang kunne danskeren vise sin høje fart og arbejdede sig op gennem feltet omgang for omgang. Den store indsats gav ham slutteligt en femteplads i første heat.
Det skriver DANMARKS MOTOR UNION i en pressemeddelelse.
Andet heat endte desværre på samme måde for danskeren, der igen styrtede og endte som bagerste mand. Men han kunne alligevel tilkæmpe sig en placering som nummer 9 i heatet.
Det var nok til en samlet syvendeplads på dagen med i alt 28 point, der giver Mikkel Haarup en placering som nummer seks i den samlede VM-stilling i MX2-klassen.
Næste afdeling af MXGP køres i Italien 14. april og kan ses live Discovery+.
Den anden afdeling af kvindernes VM blev også kørt i Sardinien i weekenden.
Her deltog blandt andre danske Sara Andersen, der i forrige uge endte på fjerdepladsen i den samlede VM-stilling ved den første afdeling.
I anden afdeling leverede Sara igen en stabil indsats, men uden den nødvendige fart til at nærme sig en podieplads.
Hun endte med en syvendeplads på dagen med 29 point, som nu giver hende en placering som nummer fem i den samlede stilling i WMX.
Fodbold
Tennis