Kevin og Jan Magnussen var langt fra sejr: 'Fik en masse sjov ud af det'
Af: Nicolai Busekist
|
12/12/2022 06:56
Mest læste i dag
Kevin Magnussen og hans far, Jan Magnussen, kunne sikre sig en sejr i søndagens racerløb i Abu Dhabi.
Kevin og Jan Magnussen var ikke tæt på en sejr, da de delte samme bil i et racerløb i Abu Dhabi søndag.
Far og søn stillede op sammen til et 12-timers-løb i Abu Dhabi, hvor de også delte bil med amerikanske Mark Kvamme.
De tre havde valgt at stille op i en Ferrari 488 i GT3-klassen for holdet MKD Motorsports. Samlet måtte de nøjes med en samlet syvendeplads.
"Det har været fedt at bruge en weekend på den her måde med min far," siger Kevin Magnussen til løbets hjemmeside ifølge Ritzau.
"Vi fik en masse sjov ud af det. Vi har talt om racerløb hele vores liv. At vi kunne gøre det her sammen, betyder at vi kan komme et niveau dybere, hvilket er fedt."
Løbet endte med at blive vundet af Antonio Fuoco, James Calado og Alessandro Pier Guidi,, der også stillede op i en 488. De nåede dog at køre 355 omgange, hvilket var to omgang mere, end Magnussen og Kvamme.
I alt var der 34 biler, der stillede til start i søndagens løb i Abu Dhabi, hvor Kevin Magnussen også havde opholdt sig for få uger siden, da han kørte sæsonens sidste Formel 1-løb.
Desuden er det ikke første gang, at Kevin og Jan Magnussen har valgt at stille op til et racerløb sammen. Tidligere på året stillede de nemlig op til Le Mans i LMP2-klassen.