Toto Wolff sætter ord på ny Hamilton-kontrakt

11/12/2022 10:59

|

Nicolai Busekist

Foto: Clive Mason/Getty Images

Mest læste i dag

I lang tid har der været tvivl om, hvorvidt Lewis Hamilton fortsætter i Formel 1. Nu taler Toto Wolff ud om situationen.

Toto Wolff har gjort det klart, at han har en klar forventning om, at Lewis Hamilton skriver under på en ny kontrakt, der binder ham til Mercedes i flere år.

Den 37-årige Hamilton har kontrakt med Mercedes frem til slutningen af 2023. Han har tidligere udtalt, at han ikke ønsker at køre Formel 1 efter hans 40-års fødselsdag.

Det betyder, at han har mellem to og tre sæsoner tilbage i Formel 1, hvis han beslutter sig for at holde fast i dette. Nu har Toto Wolff fortalt, at han ønsker, at Hamilton bliver hos dem.

Hertil har han også udtalt, at han 'absolut' forventer, at den britiske stjerne ender med at skrive under på en ny kontrakt med holdet.

"Afgjort. Lewis' kontrakt er et af de emner, vi vil tackle hen over vinteren," sagde han til Formel 1-podcasten 'Beyond the Grid'.

"Der er ingen konkret deadline. Absolut. Lewis er en del af holdet og holdet er en del af Lewis."

"Der er ingen grund til ikke at fortsætte. Jeg synes, at en af hans styrker er, at han altid er sulten - altid er ivrig."

"Han er en fantastisk sportsmand, men han er også en person, der er ekstremt drevet og stålfast."