Af: Emil Martesen
|
11/01/2024 12:56
Mest læste i dag
Den danske tennisstjerne Holger Rune, der for nylig har gjort sig bemærket på de internationale tennisbaner, har nu trukket sig tilbage fra rampelyset, hvad angår sit privatliv.
Under turneringerne i Australien har han valgt at holde kortene tæt til kroppen, især når det kommer til hans forhold til den italienske model Caroline Donzella.
Det kommer i kølvandet på, at Caroline Donzella i sidste sæson var en fast del af den danske tennisstjernes opbakning, især under sæsonfinalen, hvor hun fulgte med familien Rune på ferie i Dubai.
Men i Australien har sagen været en helt anden.
Hun har nemlig været fraværende, og på de sociale medier, hvor parret tidligere var aktive, er der nu en påfaldende stilhed.
Det skriver Ekstra Bladet.
Holger Rune har endda slettet en video på Instagram, hvor de to ses gå hånd i hånd, hvilket har sat gang i spekulationer blandt fans om forholdets status.
Og da den danske tenniskomet blev forholdt spørgsmålet om forholdet til Donzella, var hans svar kort og kryptisk:
"Det er privatliv".
Men det stopper ikke her.
På yderligere spørgsmål om deres reducerede aktivitet på sociale medier, gentog han:
"Det er også privatliv," lød det med et diskret smil.
Rune og Donzella offentliggjorde deres forhold tilbage i september, og siden da har Donzella været en synlig støtte for ham ved forskellige turneringer. Under sæsonfinalen i Torino i november lagde Holger Rune ikke skjul på sin taknemmelighed for hendes tilstedeværelse:
"Det er dejligt, at hun er her. Det er altid hyggeligt at have nogen, der støtter en", lød det dengang fra den danske tennisstjerne, der inden længe tager hul på Grand Slam-turneringen Australien Open.
Fodbold
Tennis