Holger Rune melder ud om chancer for Grand Slam-succes
Af: Nicolai Busekist
|
10/01/2024 17:00
Mest læste i dag
Den danske tennisstjerne er ved at gøre sig klar til at spille Australian Open, som officielt starter på søndag. Om Holger Rune skal i aktion her, vides endnu ikke.
Hvad der til gengæld står klart er, at han har vist lovende takter forud for den store turnering. Først spillede han sig i finalen ved Brisbane International, hvor han dog tabte til Grigor Dimitrov, som spillede en rigtig god kamp.
Onsdag morgen har han igen været i aktion. Denne gang var det russiske Karen Khachanov, der stod på den anden side af nettet. Det blev til en sikker sejr i to sæt med cifrene 6-4 og 7-5 for Rune.
Efter kampen udtalte han, at han er rigtig glad for at have fået muligheden for at spille endnu en kamp forud for Australian Open, så han kan komme endnu mere i form.
"Det er fantastisk. Det er fantastisk at få endnu en kamp, selvom jeg havde masser af kampe før Melbourne," siger han til Ekstra Bladet.
Kampen mod Khakanov var den sidste kamp forud for Australien Open, hvorfor han nu kan rette fokus mod at blive helt klar til den store turnering. Her har han nemlig mulighed for at vinde den første Grand Slam-titel i sin karriere.
Og det har han bestemt planer om at gå efter. Hvis han ikke selv troede på, at han havde en chance for at vinde, ville han slet ikke være i Melbourne. Det slår han fast overfor Ekstra Bladet.
"Selvfølgelig tror jeg på det. Jeg tror på mig selv. Ellers ville jeg slet ikke være her for at være ærlig. Jeg tror på, at jeg kan gøre det," siger han.
Han ved endnu ikke, hvem han skal spille mod i første runde. Det finder han først ud af torsdag, hvor der bliver trukket lod blandt alle spillere. Derefter kan han begynde at forberede sig på den spiller, han skal møde i første runde.