Af: Nicolai Busekist
|
15/11/2023 17:00
Mest læste i dag
Hvis du har et ønske om at se Holger Rune spille tennis, kan du være nødt til at rejse langt væk fra Danmark. Det er i hvert fald tilfældet, hvis du f.eks. vil se ham i aktion i US Open eller Australian Open.
Næste år behøver du dog ikke at rejse langt væk fra Danmark, hvis du har et ønske om at se den danske stjerne spille.
Det skyldes, at han allerede nu er tilmeldt en turnering tæt på Danmark. Næste sommer stiller han nemlig op ved en ATP-turnering i Hamborg.
Det er ikke noget nyt for Rune at spille i Tyskland. Tværtimod er det faktisk noget, som han har god erfaring med. I de seneste to sæsoner har han nemlig vundet ATP-turneringen i München.
Når han til sommer stiller op i ATP-turneringen i Hamborg, bliver det første gang, skriver Flashscore.
Sidste år var det tyske Alexander Zverev, der endte med at vinde titlen. Det var naturligvis af stor betydning for ham, da turneringen bliver afviklet i hans hjemby.
Zverev har desuden også bekræftet, at han stiller op til turneringen, som er en ATP 500-turnering. Den bliver spillet fra den 13. til 21. juli næste år.
"Jeg glæder mig så meget til at komme tilbage. Det er et meget specielt sted for mig. Hamborg er den by, hvor jeg blev født, og hvor jeg begyndte at spille tennis," siger Zverev i en pressemeddelelse.
Sidste år stod Zverev over for serbiske Laslo Djere i finalen. Næste år kan det potentielt ende med en kamp mellem ham og Rune.
Fodbold
Tennis