Af: Nicolai Busekist
|
14/11/2023 09:00
Mest læste i dag
At tabe til Novak Djokovic ved ATP Finals er svært at være skuffet over. Især efter at have spillet en lang og tæt kamp. Bare det at have sikret sig en plads ved sæsonfinalen i Torino, er en stor ting. Derfor har Holger Rune også god grund til at være glad.
Dette bliver kun understreget af det faktum, at Rune var tæt på at miste sin plads i sæsonfinalen. Han var inde i en dårlig stime, der kostede ham rigtig mange point. Men efter Boris Becker overtog, har han spillet bedre.
Det er også tydeligt at se, at Becker har hjulpet ham med at finde selvtilliden igen. Flere har tilmed beskrevet deres partnerskab som et 'match made in heaven', og indtil videre har det vist sig at være rigtigt.
Efter sin kamp mod Djokovic kom Rune selv en ny udmelding om Becker. Her slog han fast, at det er rart at have ham med i Torino.
"Det er fantastisk. Det er rigtig godt. Jeg mener, selvfølgelig er han der. Han har selv været der mange, mange gange, hvilket hjælper. Han kan dele ud af sin erfaring og fortælle mig, hvordan man håndterer tingene på og uden for banen," sagde han, og fortsatte:
"Ja, jeg mener, vi er stadig med i turneringen, så lad os fortsætte med at kæmpe."
I næste kamp kommer Rune til at stå overfor Jannik Sinner, som han slog tidligere i år. Dog spiller den italienske stjerne for tiden noget af det bedste tennis, han har gjort i hele sin karriere.
Formår Rune at vinde denne kamp, har han en chance for at kvalificere sig til semifinalen. Hvis han taber, så er det derimod meget sandsynligt, at han ikke går videre.
Fodbold
Tennis