Af: Emil Martesen
|
23/10/2024 13:53
Mest læste i dag
Der kan ikke herskes tvivl om, at Novak Djokovic er en af de største tennisspillere nogensinde.
I øjeblikket fortsætter han med at imponere verden, hvor han på trods af at have tabt Wimbledon-finalen til Carlos Alcaraz tidligere i år, formåede at tage revanche ved OL i Paris, hvor han sikrede sig sin første olympiske guldmedalje.
Selvom Djokovic i år ikke har vundet nogen af de fire store Grand Slam-titler, er OL-sejren blevet en milepæl i hans allerede storslåede karriere.
Intet tyder dog på, at den serbiske tennisstjernes karriere lakker mod enden lige foreløbig.
Hans hustru, Jelena Djokovic, har fulgt hans rejse tæt og udtrykte sin stolthed over hans præstationer.
Hun var til stede under finalen i Paris, og hun kunne ikke holde tårerne tilbage, da hendes mand endelig sikrede sig det eftertragtede guld:
"Jeg var på tribunen og græd af lykke", fortalte hun til La Nacion, inden hun fortsatte:
"OL-guld var et svært mål at nå, men jeg ved med sikkerhed, at han ikke stopper her".
Spekulationerne omkring Djokovics pension har floreret, især efter Rafael Nadals udmelding om sin egen forestående pensionering.
Men Jelena er overbevist om, at hendes mand har meget mere at give til sporten.
Fodbold
Tennis