Af: Nicolai Busekist
|
21/03/2024 11:07
Mest læste i dag
33-årige Caroline Wozniacki er vant til at mærke presset på sine skuldre. Det gør hun med stor sandsynlighed også for tiden, da hun skal nå en bestemt milepæl inden 15. april.
Hvis den danske stjerne ikke når dette, er hun ikke sikker på at få en plads i hovedturneringen ved Grand Slam-turneringen French Open.
Inden den 15. april skal hun have samlet nok point til at ligge i top-104 på verdensranglisten. Hvis hun ikke når at gøre dette, er hun ikke sikker på at få en direkte plads i turneringen i Paris.
Derfor er det også vigtigt, at hun formår at hente en masse point ved Miami Open, der bliver spillet i denne uge.
Hvis hun ikke når langt nok i den store turnering i Miami, er der stadig én mulighed for at hente point. Det vil dog kræve, at hun deltager i WTA-turneringen i Charleston, hvor der også er point at hente.
Den danske stjerne er dog endnu ikke tilmeldt denne turnering, og hun har ikke anmodet om at få et wildcard, skriver B.T. At hun har valgt ikke at gøre dette, kan ende med at få konsekvenser for hende.
Hun er derfor nødt til at levere et stort resultat i Miami, hvis hun ikke skal være tvunget til at bede om at få et wildcard. Formår hun at gøre dette, kan hun sikre sig en plads ved French Open.
Det er værd at nævne, at hun har anmodet om at få et wildcard til French Open. Der er dog ingen garanti for, at hun får det. Derfor vil det naturligvis være en klar fordel, at hun ikke er nødt til at trække på denne mulighed.
Fodbold
Tennis