Tennisstjernen Nick Kyrgios raser mod dansker

Af: Nicolai Busekist

|

09/04/2024 15:01

Den australske tennisstjerne Nick Kyrgios er gået i flæsket på en dansker, som han bestemt ikke er tilfreds med.

Mest læste i dag

Nick Kyrgios er kendt for at være en mand, der ikke er bleg for at sige sin mening. Derfor har han ofte delt opslag på de sociale medier, hvor han taler lige ud af posen.

Det har han også gjort denne gang. Konkret er der tale om et opslag, der er blevet delt i kølvandet på en bizar hændelse i den portugisiske ATP 250-turnering, Estoril Open.

Kyrgios har delt et opslag på det sociale medie X, hvor han er gået i flæsket på den danske dommer Christian Rask. Faktisk er han gået så vidt, at han har beskrevet ham som en 'skændsel'.

"Denne dommer bør fyres og aldrig få lov til at dømme en kamp igen. En skændsel," skriver han i sit opslag.

Aftonbladet skriver, at kritikken kommer i kølvandet på en kontroversiel beslutning, der blev truffet i en kamp mellem Nuno Borges og Christian Garín. Og det har tilsyneladende vist sig at være en beslutning, som Kyrgios ikke at være enig i.

Under kampen slog Borges en bold tilbage, som kort forinden var blevet kaldt ude. Problemet var blot, at det var en tilskuer, der gjorde det. Bolden blev derefter slået tilbage af Garín, som ikke kunne holde den på banen.

Garín blev rasende på den danske dommer, da han hævdede at have troet, at det var dommeren, der kaldte bolden ude. I stedet for at lade pointet gå om, besluttede Rask at tildele pointet til Garín.

Det blev der ikke taget godt imod i Portugal, hvor Garín tilmed endte med at vinde kampen i to sæt. Efterfølgende blev både han og den danske dommer mødt af massive buhråb fra de portugisiske fans.

Kyrgios slår også fast, at han mener, at 'hele processen bør være AI-styret'. Den australske stjerne er især vred over, at tennissporten ofte bliver ramt af sådanne episoder.

"Hvorfor er tennis en af de eneste sportsgrene, hvor disse momenter ikke kan afspilles igen? I stedet har de folk, der træffer skrækkelige beslutninger som disse, hvilket koster spillere hundredtusindvis af dollars. Hele processen bør være AI-styret," siger han ifølge Aftonbladet.