Forside Formel 1 Gik helt galt: Her smadrer Charles Leclerc Niki Laudas Ferrari

Gik helt galt: Her smadrer Charles Leclerc Niki Laudas Ferrari

Gik helt galt: Her smadrer Charles Leclerc Niki Laudas Ferrari

Lige nu læser andre

Charles Leclerc har haft en dag, han sikkert gerne vil glemme, da han har smadret Niki Laudas Ferrari fra 1974 i Monaco.

Den 24-årige Ferrari-stjerne har hidtil haft et glimrende år i Formel 1, hvilket har medført, at han ligger helt i front i den samlede pointstilling.

Men på sin hjemmebane i Monaco gik det dog ikke helt så godt for den unge racerkører, da han skulle køre rundt på banen i Niki Laudas bil.

Læs også

Det så ud til at gå som det skulle, indtil et bremsesvigt resulterede i, at Leclerc mistede kontrollen over bilens bagende, da han kørte ind i det kendte La Rascasse-hjørnet på banen. Det skriver The Sun.

Herefter snurrede bilen rundt, og bagenden af den unikke Ferrari 312 B3 fra 1974, der har en værdi på omtrent 1 million pund, kolliderede med muren.

Det lykkedes Leclerc at komme i gang igen, men skader på bagvingen fik den til at gnide langs hjulet, mens han kørte resten af vejen rundt på banen i Monaco.

“Når du troede, at du allerede havde al verdens uheld i Monaco, og du mister bremserne til ind i Rascasse med en af de mest ikoniske historiske Ferrari Formel 1-biler,” har Charles Leclerc skrevet på Twitter.

Lauda sluttede på fjerdepladsen i den samlede stilling i 1974 og vandt grandprixerne i Spanien og Holland. Så bilen har ikke blot sentimental værdi – den blev også solgt på auktion til 1 million pund i 2011.

Læs også

Ads by MGDK