Afslører gamblingproblem: Golfstjerne har tabt trecifret millionbeløb

07/05/2022 11:30

|

Nicolai Busekist

Foto: Harry How/Getty Images for The Match

Mest læste i dag

Golflegenden, der gennem sin karriere har tjent en stor sum penge, men han har også tabt enorme beløb på at gamble.

I løbet af sin karriere har Phil Mickelson formået at skrabe intet mindre end 700 millioner kroner til sig i præmiepenge. Til trods for dette, er det alligevel lykkedes ham angiveligt at havne i økonomiske problemer.

Og det er ikke helt uden grund, at han er havnet i disse problemer, for han har nemlig haft problemer med gambling. Det skriver Aftonbladet, der også afslører, at det ikke er småbeløb, der er tale om.

Det svenske medie skriver, at golfjournalist Alan Shipnuck har oplyst, at Phil Mickelson har formået at spille op mod ti millioner dollar væk om året i perioden fra 2010 til 2014. Det er svarende til cirka 70 millioner kroner om året.

Det vil sige, at han samlet set har tabt 40 millioner dollar på de fire år, hvilket svarer til omtrent 280 millioner kroner. Og ifølge Alan Shipnuck er det nok til, at Mickelsons økonomi den dag i dag ligger i ruiner.

Den amerikanske golfstjerne har dog aldrig selv udtalt sig om sin økonomi, hvorfor det ikke vides, om der er hold i, at han har økonomiske problemer som følge af de problemer, han har haft med gambling.