Anders Antonsen reagerer på stor fiasko

Af: Nicolai Busekist

|

29/06/2023 06:26

Mest læste i dag

Det var de færreste, der havde regnet med det. Men onsdag blev det en realitet, at danske Anders Antonsen blev slået ud af European Games.

Badmintonstjernen Anders Antonsen havde næppe selv regnet med det, og det var de færreste andre, der havde det. Ikke desto mindre stod det onsdag klart, at han var blevet slået ud af European Games.

Efter kampen lagde han ikke skjul på, at han var meget skuffet over at være ude. Derfor gik han også så vidt, at han kaldte det for en katastrofe og en fiasko, at han blev slået ud.

Den danske stjerne var ellers andenseedet til turneringen i Krakow. På trods af dette, endte han med at blive slået ud allerede efter det indledende gruppespil.

For at have sikret sig avancement i turneringen, var det nødvendigt med en sejr i to sæt over finske Kalle Koljonen. Dette formåede den danske badmintonstjerne dog ikke at opnå.

Efter kampen afslørede Antonsen, at det er katastrofalt, at han er ude. Alligevel mener han ikke, at det er forårsaget af, at hans spil var katastrofalt.

"Det er katastrofalt, at jeg er ude, men det er ikke fordi, at spillet nødvendigvis var katastrofalt," sagde Anders Antonsen til TV 2 Sport.

"Det er naturligvis en kæmpe fiasko. at jeg er ude af turneringen allerede nu. Sådan har jeg det også selv. Så det må alle andre også gerne synes. Det er en kæmpe fiasko. Jeg havde bestemt regnet med, jeg skulle længere i den her turnering."

I skrivende stund er Anders Antonsen nummer 16 i verden på verdensranglisten. Kalle Koljonen befinder sig derimod på en 68.-plads, hvorfor det lignede en sikker sejr for den danske badmintonspiller.

Antonsen skulle have vundet kampen i to sæt, fordi han tirsdag tabte til svenske Felix Burestedt, der er nummer 78 i verden.

Allerede efter første sæt onsdag stod det klart, at Antonsen ikke ville gå videre. Han tabte nemlig første sæt med cifrene 15-21. Ganske vist fik han vendt kampen, som han vandt, men det var ikke nok til at sikre sig yderligere avancement.