Mest læste i dag
Badmintonstjernen Viktor Axelsen har delt en trist meddelelse. Han kommer ikke i aktion i næste uge, hvilket ellers var forventet.
Det var planen, at Viktor Axelsen skulle vende tilbage til banen i næste uge. Det står nu klart, at det ikke kommer til at ske. Han er nemlig endnu ikke klar til at spille.
Den danske stjerne har haft problemer med en muskelskade, som han havde forventet at være ovre nu. Det har han ikke nået, hvorfor han vil være ude af spillet i længere tid end først antaget.
Han bliver derfor nødt til at trække sig fra næste uges turnering, der spilles i Singapore. Det er en meget ærgerlig over, da det nu er andet år i træk, at han går glip af den.
"Jeg går desværre glip af Singapore Open igen i år. Jeg havde set frem til endelig at spille foran badmintonfansene i Singapore, men uheldigvis er mit ben ikke helt klar til det endnu," skriver Axelsen på Twitter.
I og med, at han for andet år i træk er ude af næste uges Super 750-turnering i Singapore, er han meget ærgerlig. Han skriver dog også, at han satser på at kunne deltage i turneringen næste år.
Den skade, der holder ham ude, pådrog han sig under VM for blandede hold, som også er kendt som Sudirman Cup. Det fandt sted for to uger siden, og i sidste opdatering lyder det, at han håber på at være klar i midten af denne måned.
"På den positive side går genoptræningen godt, og der er stadig håb om, at jeg kan blive klar til Indonesia Open," lyder det.
Indonesia Open er en Super 1000-turnering, og er en af de største turneringer i år. Den løber af stablen fra den 13. til 18. juni.
Fodbold
Tennis