Mest læste i dag
Stjernen pådrog sig en grusom skade i tirsdagens kamp mod Golden State Warriors. Nu væbner holdet sig med tålmodighed og venter på et svar.
Luka Doncic og resten af Dallas Mavericks må undvære Tim Hardaway i noget tid. Han pådrog sig nemlig en slem skade i kampen mod Golden State Warriors.
Midt i første halvleg landede Tim Hardaway uheldigt på foden efter en kontra. Han var i stor smerte, men ikke desto mindre scorede han sine straffekast, inden han forlod banen, uden at vende tilbage.
Det viser sig nu, at Tim Hardaway har brækket foden efter sin uheldige landing. Det bekræfter Dallas Mavericks selv på Twitter:
"Tim Hardaway Jr. pådrog sig et brud i venstre fod i kampen i Golden State. Opdateringer vil blive givet, når de er tilgængelige."
Det vides endnu ikke hvornår Tim Hardaway vender tilbage på banen. Men hans holdkammerat og tætte ven Kristaps Porzingis har ifølge Slam snakket med Tim og sagt, at han er ved godt mod:
"Han var nede i starten. Men efter jeg talte med ham efter kampen, så han ud til at være i bedre humør allerede," sagde Kristaps Porzingis ifølge Slam.
LÆS OGSÅ: Premier League-træner sigtet i sag
Men Mavericks kommer uden tvivl til at mangle deres shooting guard, som i gennemsnit leverer 14 point, 4 rebounds og 2 assists.
Fodbold
Tennis