LA Lakers-stjerne ude resten af sæsonen

Af: Nicolai Busekist

|

09/04/2022 15:28

Mest læste i dag

Stjernen kommer til at misse resten af sæsonen med en skade i anklen. 

LeBron James kommer ikke til at spille i de sidste to kampe i Los Angeles Lakers' sæson på grund af en forstuvet venstre ankel ifølge ESPN.

Lakers, der allerede er elimineret fra NBA-playoffs, efter deres nederlag i tirsdags mod Phoenix Suns garanterede, at San Antonio Spurs ville slutte foran dem i tabellen.

Dog må LA Lakers stadig undvære LeBron James i de sidste kampe mod Oklahoma City Thunder og Denver Nuggets.

LeBron James har allerede misset fem af Lakers' seneste seks kampe, siden han forstuvede sin venstre ankel mod New Orleans Pelicans den 27. marts.

LeBron James afslutter sæsonen med et pointgennemsnit på 30,3 point, der i øjeblikket sender ham op som nummer to i ligaen bag Joel Embiid fra Philadelphia 76ers, der snitter 30,4 point.

Skulle Embiids pointsnit dykke under James', når Sixers afslutter deres sæson, kan James ikke gøre krav på scoringstitlen, da han ikke har spillet mindst 58 kampe i denne sæson.

Det er dog det højeste pointsnit den 37-årige stjerne har haft siden sin tredje sæson i ligaen, hvor han scorede 31,4 i snit for Cleveland Cavaliers.

Det er anden gang i James' fire sæsoner med Lakers, at de ikke formår at kvalificerer sig til slutspillet.