Mest læste i dag
Basketballverdenen sørger over tabet af Earl "The Twirl" Cureton, der døde søndag morgen, hvilket blev bekræftet af hans tidligere hold, Detroit Pistons ifølge ESPN.
Earl Cureton, der blev 66 år gammel, efterlader sig et varigt aftryk i NBA med en karriere, der strakte sig over tolv sæsoner, hvor han bidrog til mesterskabssejre med både Philadelphia 76'ers og Houston Rockets.
Tom Gore, ejeren af Detroit Pistons, mindes Earl Cureton som en af de mest generøse og positive mennesker, han har kendt. "Han var en kærlig far, der var hengiven til sin familie. Jeg havde den store ære at være hans ven. Han var en mester som spiller og en vigtig ambassadør for vores samfund. Vi er ulykkelige over det her tab," udtaler Gore.
Nedenfor kan du se et par opslag fra det sociale medie X, hvor basketballstjernen bliver hyldet og savnet:
Dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort, men dødsfaldet beskrives som pludseligt og uventet.
Gennem sin imponerende karriere spillede Cureton 674 kampe i NBA, hvor han snittede 5,4 point, 4,7 rebounds og 1 assist per kamp. Ud over hans bidrag på banen, arbejdede Cureton op til sin død som ambassadør for Detroit Pistons, hvor han fortsatte med at inspirere og påvirke både spillere og fans.
Curetons bortgang er et stort tab for basketballsamfundet, som mister en ægte sportsmand og en person, der var dybt engageret i at gøre en forskel både på og uden for banen.
Hans arv vil leve videre gennem de mange liv, han berørte, og de utallige minder han skabte gennem sin karriere og sit arbejde med samfundet.
Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til familien og de pårørende i denne svære tid.