Mest læste i dag
Det er ikke noget nyt, at man kan få rigtig mange penge for sportsmemorabilia. Det er især tilfældet, hvis der er tale om noget, der har tilhørt eller været båret af en stor stjerne.
Det behøver dog ikke nødvendigvis at være en stjerne, der har været fremme i mange år. Det er den kun 19-årige Victor Wembanyama et rigtig godt eksempel på. Han har formået at tage NBA med storm, siden han fik sin debut for kun en måned siden.
Derfor har der også været talt rigtig meget om den unge stjerne, siden han iførte sig San Antonio Spurs-trøjen for første gang. Han bliver spået en stor fremtid i NBA, og viser allerede lovende takter, da han i snit har scoret over 18,5 point i sine kampe.
Og nu er det kommet frem, at trøjen fra hans debut er blevet solgt på en auktion i USA. Den er der tilsyneladende en person, der rigtig gerne ville have fingre i, da der er blevet betalt i dyre domme for den.
Forud for auktionen var der en forventning om, at denne trøje kunne indbringe omkring 648.000 danske kroner. Men ifølge TMZ har den indbragt en del mere end det.
Det amerikanske medie skriver, at der er blevet betalt intet mindre end 5,2 millioner kroner for den trøje, som Victor Wembanyama spillede med i sin debut.
Da han er spået til at blive en af de helt store stjerner i fremtiden, er der måske nogen, der håber på, at det kan vise sig at blive en god investering på sigt. Og det kan naturligvis heller ikke udelukkes, at det bliver det.
Fodbold
Tennis