Mest læste i dag
Anthony Joshua bliver advaret om at gå i ringen med Tyson Fury. Bob Arum, der er promoter for Fury, mener nemlig, at det bliver 'en massakre'.
Den 34-årige Tyson Fury er klar til at gå i ringen med Anthony Joshua. Han lægger dog pres på sin landsmand, da han ønsker, at de skal bokse allerede i år.
LÆS OGSÅ: Mads Pedersen i stor triumf
Joshua er blevet tilbudt, at han kan få 40% af, hvad der vil være den største sum for en britisk boksekamp, hvis han accepterer kampen.
Hvis det står til Fury, så kommer kampen til at finde sted i slutningen af november eller i starten af december. Men Joshua har endnu ikke taget imod udfordringen fra sin landsmand.
Og Bob Arum er af den opfattelse, at han slet ikke kommer til at tage imod udfordringen, efter at have tabt to gange til ukrainske Oleksandr Usyk.
"Jeg tror ikke, det kommer til at ske, for selvom Fury ville have, at det skulle ske, sætter jeg mig i Eddie Hearns og Joshuas sted," sagde Bob Arum til Boxing Social.
"Og efter at have tabt to gange til Usyk, er den første ting, du vil gøre, at få ham tilbage i ringen og skaffe ham to kampe, der genopretter hans selvtillid."
LÆS OGSÅ: Red Bull-boss advarer om Verstappen-exit
"Hvis han går tilbage i ringen nu med Fury, vil det være en massakre," lød det også fra ham.
Fodbold
Tennis