Bekræftet: Netflix-serie om Tyson Fury på vej

Af: Nicolai Busekist

|

25/08/2022 10:32

Mest læste i dag

Netflix har endelig bekræftet, at der bliver lavet en dokumentarserie om Tyson Fury - og at de allerede er i fuld gang med optagelserne.

Optagelserne til den nye serie begyndte nemlig kort efter, at The Gypsy King annoncerede, at han ville trække sig fra professionel boksning, hvilket han gjorde efter sin sejr over Dillian Whyte i april.

Og streamingplatformen har nu afsløret, at de i øjeblikket er i gang med at lægge sidste hånd på deres serie, der skal følge WBC-sværvægtsmesteren.

"NYT: Netflix er i ved at producere en flerdelt dokumentar om den globale boksestjerne Tyson Fury," har Netflix skrevet i et opslag på Twitter.

"Serien vil have eksklusiv adgang til verdens sværvægtsmester, når han forlader ringen og forsøger at omfavne pensionen med sin fantastiske familie."

Rygter om, at en Netflix-serie er på vej, begyndte at florere kort inden, at Fury gjorde det klart, at han er klar til at tage imod en kamp mod Oleksandr Usyk.

Den britiske stjerne gjorde det klart, at han er klar til at vende tilbage til ringen, hvis han kan få en kamp mod den ukrainske bokser, der vandt over Anthony Joshua i Jeddah i weekenden.

Fury har dog gjort det klart, at det ikke bliver gratis, hvis det skal blive til noget. Derimod har han gjort det klart, at han vil have intet mindre end 500 millioner pund for at gå i ringen med Usyk.