Mest læste i dag
Tony Bellew har sendt et godt råd til Anthony Joshua, som han mener, at han bør følge, hvis han vil vinde over Oleksandr Usyk i deres revanchekamp.
I deres seneste kamp i september, endte Anthony Joshua med at tabe til ukrainske Oleksandr Usyk efter 12 runder.
Forud for deres længe ventede kamp, der forventes at finde sted den 20. august i Saudi-Arabien, har Anthony Joshua valgt at skifte ud i trænerstaben.
Den 32-årige Joshua har nemlig valgt at skille sig af med sin mangeårige træner Rob McCracken, ligesom han har forfremmet Angel Fernandez efter at være flyttet til Loughborough.
Derudover har han også valgt at flyve den amerikanske træner Robert Garcia, og Tony Bellew, der tabte til Usyk i 2018, håber på, at Garcia kan hjælpe AJ med at genvinde sin ubarmhjertighed.
"For mig er den største faktor i denne kamp, hvad AJ laver heroppe," sagde han ifølge The Sun, og pegede mod sit hoved.
"Det skal være en søg og ødelæg-mentalitet. Intet andet. Boks ikke mod en bokser. Træk ham ind i en kamp. Arbejd med dine styrker og svagheder, og brug dem til din fordel."
"Jeg siger dig. Denne fyr er den bedste atlet, som sværvægtsdivisionen nogensinde har set. Han er den hurtigste, og han er den mest kraftfulde."
"Smider du denne fyr ind i et sprintløb, og han vinder over enhver sværvægter på planeten i en 100 meter sprint."
"Du har en særlig type færdigheder, der gav dig en sværvægtstitel. Afvig ikke fra dem nu. Gå derind og brug dem efter bedste evne."
"Hvis du kommer til kort, så må det være sådan, men kom til kort med viden om, at du har gjort alt, hvad du overhovedet kunne for at vinde denne kamp."