Boksestjernes far potentielt på vej i ringen

Af: Nicolai Busekist

|

14/03/2022 15:31

Mest læste i dag

Boksestjernens far skal måske kæmpe på sønnikes undercard.

Verdensmesteren i sværvægt, Tyson Fury, har udtalt, at han ønsker, at hans far, John Fury, skal kæmpe på undercardet til hans kamp mod Dillian Whyte. 

Kampen, der finder sted den 13. april i London, er lige rundt om hjørnet, så det vil kræve seriøs træning og en jævnaldrende modstander til John Fury, hvis det skal lykkedes.

Ifølge RingNews24, er det dog det, som Tyson Fury prøver på at finde til sin far: 

"Jeg prøver at få John på undercardet for at være ærlig. Frank Warren arbejder meget hårdt bag kulisserne. Det er ikke blevet annonceret, men der bliver arbejdet på en kamp til min far. Bliv ikke overrasket, hvis John er på undercardet, for det er det vi prøver på at få til at ske," siger Tyson Fury.

John var selv tidligere professionel bokser, så det er ikke fordi, at han ikke kender noget til sønnens sport. Den 57-årige havde en rekord, der lød på otte sejre, fire nederlag og en uafgjort. 

Det står dog rimelig klart, at den potentielle kamp ikke bliver andet end en showkamp. Eftersom John Fury ikke er helt ung længere, og han boksede sin sidste kamp tilbage i 1995.