Af: Nicolai Busekist
|
16/10/2022 11:56
Mest læste i dag
Amerikanske Deontay Wilder er vendt tilbage til bokseringen med manér. Han sikrede sig nemlig en knockoutsejr mod Robert Helenius i første runde.
Den amerikanske stjerne er vendt tilbage til bokseringen, efter at have tabt til Tyson Fury sidste år. Natten til søndag stod han nemlig ansigt til ansigt med finske Robert Helenius.
Kampen varede dog ikke i lang tid, for på mindre end blot tre minutter formåede Deontay Wilder at sætte en stopper for Helenius med et voldsomt slag.
Den 38-årige Helenius fik ellers skubbet den tidligere WBC-mester ind i et hjørne. Til trods for dette, endte det dog med at blive den finske bokser, der blev sendt i gulvet.
"Det er bare fantastisk at være tilbage i Brooklyn. Det er som et andet hjem for mig. Denne arena er som et andet hjem for mig," lød det ifølge The Sun fra Deontay Wilder efter kampen.
"Det føles bare så godt at være tilbage. Da jeg trådte ud af flyet og satte foden fra jorden, følte jeg bare en fantastisk energi, jeg mærkede kærligheden og støtten, og det var alt, hvad jeg havde brug for."
"Da jeg trådte ind i arenaen, følte jeg det samme, og jeg vidste, at det ville blive en fantastisk aften, og det var for mig."
Fodbold
Tennis