Mest læste i dag
Tommy Fury har to gange været nødt til at trække sig fra en kamp mod Jake Paul, og det er der tilsyneladende en god grund til.
Den britiske bokser er angiveligt bekymret for, at det vil betyde, at han vil blive udstødt af sin bror Tyson og far John, hvis han ender med at tabe til Jake Paul.
Sådan lyder det fra Tommys tidligere modstander og Jake Pauls nuværende sparringspartner, Anthony Taylor, der også hævder, at briten er ude, hvor han ikke kan bunde.
Fury og Paul skulle have været i ringen i Madison Square Garden i New York i august, men det blev der sat en stopper for, da Homeland Security nægtede Tommy Fury indrejse i USA.
Taylor insisterer på, at den 23-årige Fury ikke er bange for Paul, men at han 'ikke er motiveret', fordi han er bekendt med konsekvenserne, hvis han taber, hvilket omfatter mistede sponsorer og potentielt at blive frataget Fury-navnet.
"Tommy er ude, hvor han ikke kan bunde. Han er ikke bange for at bokse mod Jake, men han er heller ikke motiveret, fordi han kender resultatet," lød det fra Taylor til Vegas Insider.
"Og han kender konsekvenserne af at tabe. Hvis han taber, mister han sponsorater, han vil blive udstødt af sin bokserfamilie - hvis gå igennem hovedpinen?"
"Han er ikke bange. Der er bare en masse omstændigheder bag det."
Dette kommer sig af, at Tyson Fury sidste år advarede sin bror om, at hvis han ikke kunne vinde over Jake Paul, ville han være nødt til at droppe at bruge navnet Fury.