Forside Boksning Floyd Mayweather afslører sin næste modstander

Floyd Mayweather afslører sin næste modstander

Floyd Mayweather afslører sin næste modstander

Lige nu læser andre

Floyd Mayweather har afsløret sin næste kamp. Denne gang er der tale om en opvisningskamp mod MMA-stjernen Mikuru Asakura i Japan.

Den 45-årig bokselegende offentliggjorde nyheden på et pressemøde i Las Vegas. Her sagde han, at kampen vil finde sted i Japan i september, hvor han skal kæmpe mod Asakura. Det skriver den britiske avis The Sun.

Mayweather kommer til at stå overfor den 29-årige tidligere RIZIN-titeludfordrer i fjervægt i en kamp, der forventes at blive sendt på det nye RIZIN Fight Pass.

Læs også

Mikuru Asakura har vindet 16 ud af sine 20 kampe i buret – otte af dem har han vundet på knockout.

Fjervægteren var senest i aktion i en kamp mod Yutaka Saito på Rizin 33 – Saitama, der fandt sted den 31. december. Her endte han også med at tage sejren.

Floyd Mayweather trak sig tilbage fra professionel boksning tilbage i 2017, men siden da har han været i ringen tre gange – alle tre gange har dog været såkaldte opvisningskampe.

Først var han i ringen med kickbokseren Tenshin Nasukawa i Tokyo, som blev promoveret af RIZIN. Her beviste han, at selvom han havde trukket sig fra professionel boksning, er han stadig farlig – han vandt nemlig i første runde.

I juni 2021 delte han ringen med YouTube-stjernen Logan Paul i en kamp, der angiveligt har indbragt dem begge enorme summer. I maj i år vendte han igen tilbage for at bokse mod Don Moore.

Læs også

Ads by MGDK