Legende langer ud: Mayweather er bange for at bokse mod mig
Af: Nicolai Busekist
|
10/12/2022 08:56
Mest læste i dag
Floyd Mayweather er bange for at tage imod en ny kamp mod legenden Manny Pacquiao, mener sidstnævnte.
Floyd Mayweather vandt over Manny Pacquiao, da de gik i ringen med hinanden i 2015 i MGM Grand. Det var den blot sjette kamp, som Pacquiao endte med at tabe i løbet af sin karriere.
Nu er det blevet tid til at vende retur til ringen for Pacquiao, der skal bokse mod YouTube-stjernen DK Yoo. Det skulle naturligvis gerne være en sikker sejr til den 43-årige legende.
Det vil være første gang, at den filippinske bokser træder ind i ringen, efter at have tabt til bokser Yordenis Ugas, hvilket skete i august 2021.
Forud for kampen har Pacquiao udtalt sig om en potentiel kamp mod Mayweather, da mange fans har givet udtryk for, at det er en kamp, de er meget ivrige efter at se.
Men ifølge Pacquiao bliver det næppe på noget, da han er sikker på, at han vil vinde 'nemt', og hævder endda, at den amerikanske bokser er bange for ham.
"Jeg tror ikke, at Floyd vil tage en revanchekamp mod mig. Det tror jeg ikke," sagde han til FightHype.
"Hvad jeg tror er, at han er dødsens bange for at kæmpe mod mig igen. Det er ret meget min analyse og tanker om ham."
"Jeg kan nemt slå ham. Jeg vil ikke have en opvisningskamp mod ham. Jeg vil have en rigtig kamp - en kamp på 12 runder."
LÆS OGSÅ: FCK er blevet idømt hård straf
"For tiden har jeg en kontrakt om at kæmpe mod DK Yoo i en opvisningskamp. Det har jeg fokus på, men jeg håber, at fansene vil se den, for at se min stil. Men vi får se derefter.