Mest læste i dag
Mike Tyson har afsløret, hvilken kamp i sin karriere, der var den hårdeste - og svaret vil komme bag på de fleste.
I dag er Mike Tyson 56 år gammel, men det ændrer ikke på, at Tyson stadig kan bryste sig af at være den yngste sværvægtsmester i historien. Det blev han i 1986, hvor han vandt over Trevor Berbick i en alder af 20 år.
I løbet af sin karriere har han været i ringen med en række af de største navne i boksehistorien.
Blandt andet har den amerikanske legende delt ringen med store navne som Larry Holmes, Evander Holyfield og Lennox Lewis. Alligevel er der ingen af dem, der skiller sig ud for Tyson, som den i dag 65-årige Pinklon Thomas.
Iron Mike sendte Thomas i gulvet i sjette runde af deres kamp i 1987, men alligevel er husker han tilbage på et angreb af kombinationsslag.
"Jeg tænker, at det var Pinklon Thomas. Han var min sværeste modstander," sagde han til History Bites, da han blev spurgt om sin hårdeste kamp.
"Jeg tænkte aldrig, at det var ham, men for to år siden så jeg en optagelse af ham, som en af mine venner sagde til mig, at jeg skulle se det."
"Jeg slog ham med sytten slag lige i ansigtet. Han gik i gulvet, men det var sytten slag. Jeg tænkte: 'Gud, det er min hårdeste kamp. Han tog sytten slag i ansigtet'."
I dag er Thomas 65 år gammel, og inden han lagde handskerne på hylden, nåede han at skabe sig en ganske respektabel karriere, hvor han blandt andet vandt WBC-titlen mod Tim Witherspoon i 1984.
Efter at have tabt til Lawrence Carter i 1993, gik han på pension. Inden da havde han været i ringen med andre store boksere som Berbick, Holyfield og Riddick Bowe.
Tyson valgte derimod først at stoppe sin karriere i 2005, efter at have tabt til både Danny Williams og Kevin McBride. Han gjorde dog et overraskende comeback i 2020, hvor han boksede mod Roy Jones Jr. i en opvisningskamp.