Mest læste i dag
Den tidligere letvægtsmester er blevet skudt tre gange af bevæbnede røvere.
Den tidligere IBF-letvægtsmester Robert Easter Jr er blevet skudt tre gange af bevæbnede røvere, der ville have hans penge.
Hændelsen skete i hans hjemby Toledo, Ohio, hvor han prøvede at få gerningsmændene til at forsvinde. I stedet blev han skudt tre gange, inden gerningsmændene forlod stedet.
Han blev hastet til hospitalet, hvor han i skrivende stund er indlagt efter en operation, der skulle sikre hans overlevelse.
Ifølge The Sun forventes det også, at han overlever skyderiet, og kommer sig helt, så han kan vende tilbage til ringen.
Robert Easter Jr har også opdateret sine følgere på Twitter om hændelsen:
"Jeg er i så meget smerte," skriver bokseren på Twitter.
Hans sidste kamp i ringen var over et år siden, da han kæmpede imod Ryan Martin. Han endte med at vinde kampen på point efter nogle lange og seje ti omgange.
Robert Easter Jr var begyndt at træne op til at kunne komme i ringen igen inden sommer.
Bokseren med 23 sejre må midlertidigt sætte sin træning på pause, og må i stedet tænke på at komme sig oven på skudepisoden.
LÆS OGSÅ: NFL-stjerne anholdt
Der var ingen modstander meldt ud fra Robert Easter Jr, men planen om et comeback for den tidligere mester, er indtil videre sat på standby.