Tyson Fury har fået deadline: Her skal han beslutte sig
Af: Nicolai Busekist
|
16/08/2022 09:56
Mest læste i dag
Tyson Fury har fået en deadline af WBC. Inden denne dato skal have bekræftet, at han trækker sig. Ellers vil han få frataget sit bælte.
Efter at have vundet over Dillian Whyte på Wembley i april, udtalte Fury, at han ikke har planer om at vende tilbage til professionel boksning.
LÆS OGSÅ: Tyson Fury i overraskende kovending
Alligevel bliver han dog sat i forbindelse med en kamp mod enten Anthony Joshua eller Oleksandr Usyk, som skal bokse mod hinanden i Saudi-Arabien lørdag.
Fury har endda hævdet, at han ville vende tilbage for at bokse mod Derek Chisora i en trilogikamp. De to har allerede bokset mod hinande i 2011 og 2014.
Blot to dage siden ændrede han dog mening igen, og sagde, at han vil gå på pension. I denne forbindelse frasagde han sig også sit Ring Magazine-bælte, skriver The Sun.
Han har dog endnu ikke gjort det samme med sin WBC-titel. Nu har han dog fået at vide, at han kun har frem til den 26. august til at træffe en beslutning.
"Vi har haft en samtale med hans promotor, og vi gav ham ti dage frem til den 26. august, så de kan sende os en skriftlig bekræftelse på hans endelige beslutning," fortæller WBC-præsident Mauricio Sulaiman.
"Med denne kan vi gå videre med at løse situationen med bæltet. Vi venter til den 26. august. Det er vores deadline for at få en formel bekræftelse af deres endelige beslutning."
"Vi har ikke travlt. Han har været en stor helt inde i og udenfor ringe," runder han af.