Mest læste i dag
Tyson Fury har gjort det klart, at han er åben for en kamp mod Oleksandr Usyk, der i weekenden vandt over Anthony Joshua for anden gang.
Hvis en kamp mellem Fury og Usyk skal blive en realitet, har den britiske bokser dog et krav, som han vil have opfyldt. Og det bliver bestemt ikke let at opfylde.
Den britiske bokser har nemlig gjort klart, at hvis en kamp mellem ham og Usyk skal blive til noget, så skal der være en stor pose penge involveret.
Helt konkret har han i et opslag på Instagram gjort det klart, at han vil have en halv milliard for kampen - og det er vel at mærke i pund. Det vil sige, at han kræver hele 4,4 milliarder kroner for kampen.
Det eneste, der står i vejen for, at kampen kan blive til noget, er det økonomiske aspekt. World Boxing Council, hvis bælte Tyson Fury er indehaver af, har nemlig allerede givet grønt lys for kampen.
"Verdens største kamp skal også have verdens største sum penge, hvis jeg skal sætte det hele på spil mod en ukendt udlænding," skrev Fury på Instagram.
"Drenge, I må hellere finde den halve milliard. Hvis ikke, så behold den lille tosse."
I det samme opslag skriver Tyson Fury desuden, at han havde kæmpet gratis, hvis det var Anthony Joshua, han skulle i ringen med.
Fodbold
Tennis