Af: Nicolai Busekist
|
04/08/2022 09:56
Mest læste i dag
På trods af, at han har sagt, at han har trukket sig fra boksning, ser det alligevel ud til, at Tyson Fury snart vender tilbage til bokseringen.
Den 33-årige Tyson Fury har flere gange nævnt, at han skulle være åben for at gå i ringen med UFC-stjernen Francis Ngannou.
Det kan der dog ikke blive noget af i den nærmeste fremtid, da Ngannou, som gik op i ringen til Fury, efter han havde sendt Dillian Whyte i gulvet, fortsat genoptræner efter en knæskade.
Derfor er det faktisk en helt anden mand, der står øverst på Tyson Furys liste over potentielle modstandere på nuværende tidspunkt.
Ifølge The Sun skulle det være den kendte Game of Thrones-skuespiller Hafthor Bjornsson, som Fury har udset sig som modstander, da han ønsker at bokse mod ham i en opvisningskamp.
De to kæmper har sendt stikpiller frem og tilbage på de sociale medier på det seneste, men der er dog tvivl om, hvorvidt Bjornsson er et stort nok navn til, at det vil sælge billetter og streams.
LÆS OGSÅ: Jake Paul udfordrer Conor McGregor
Skulle det vise sig, at en kamp mod Bjornsson ikke kan blive til noget, skulle Furys backup-plan være at gå i ringen med Derek Chisora, som han allerede har vundet over to gange.
Fodbold
Tennis