Derfor skete det: Mattias Skjelmose afslører, hvad der gik galt
Af: Nicolai Busekist
|
25/06/2023 09:39
Mest læste i dag
Mattias Skjelmose har nu afsløret, hvad der var grunden til, at det gik galt for hans hold Trek-Segafredo for nylig.
For nylig delte Trek-Segafredo et opslag på det sociale medie Twitter, hvori de hyldede den danske cykelrytter for en tredjeplads. Det lyder måske ikke til, at der er det store problem med dette.
Faktum er dog, at Mattias Skjelmose slet ikke havde siddet på cyklen på dette tidspunkt. Derimod skulle han først ud på enkeltstarten omtrent en halvanden time efter.
Derfor var holdet en kende for hurtige til at kalde, hvilken placering danskeren havde kørt sig til på DM i enkeltstart. Det skabte naturligvis en anelse undren hos mange cykelfans, der havde svært ved at forstå, hvordan en sådan fejl kunne opnå.
Men nu forklarer Mattias Skjelmose selv, hvad der gik galt for hans hold.
"Vi har to, der hedder Mathias/Mattias på holdet. Mathias Vacek var lige blevet treer på enkeltstarten i Tjekkiet, og så var der lidt forvirring. Den hovedansvarlige havde skrevet, om de ikke kunne tweete, at Mathias var blevet nummer tre på enkeltstarten. Så var der lidt rod i, hvilken Mathias det var," fortæller Skjelmose til TV 2 Sport.
Han fortæller også, at han synes, at det var sjovt. Desuden er han også sikker på, at der ikke er nogen, der er blevet sure eller fornærmede over det.
Søndag skal han igen i aktion, og derfor har TV 2 Sport naturligvis spurgt, om hans hold igen kommer med en forudsigelse for hans placering. Denne gang er han dog sikker på, at de venter med at dele noget, til han er færdig med løbet.
"Ikke endnu, men jeg må lige prøve at høre. Jeg tror, de bare skal holde sig til at skrive det efter løbet," siger han med et smil på læben.