Af: Emil Martesen
|
24/09/2023 16:43
Mest læste i dag
I cykelsportens verden er doping en konstant skygge, der lurer i baggrunden.
Men for Jumbo-Visma blev skyggen til en mørk realitet, da Michel Hessmann, en 22-årig tysk rytter, afleverede en positiv dopingprøve tilbage i juni:
"Onsdag den 16. august 2023 var en sort dag for vores hold. For første gang i ti år modtog vi en besked om, at en rytter for vores hold, Michel Hessmann, havde taget en positiv dopingtest", udtaler holdchef for Jumbo-Visma, Richard Plugge, i en klumme i Wielerflits.
Richard Plugge går et skridt videre og stiller spørgsmålet, der har brændt på alles læber:
"Vi bliver nødt til at kigge os selv i spejlet og overveje: Gør vi alting rigtigt?" Det er en selvransagelse, der rækker ud over den enkelte rytter og ind i holdets kerne. "For alle i organisationen bliver nødt til at være opmærksomme på alting", tilføjer han og i samme ombæring lægger han ikke skjul på, at den tyske anklagemyndighed nu har overtaget sagen:
Den tyske anklagemyndighed har overtaget sagen, og ifølge tysk lovgivning kan involverede atleter risikere både bøde og fængselsstraf, og herfra er det op til atleten at bevise, at han ikke har gjort noget forkert:
"Strafferetten har uskyldsformodning, mens disciplinærretten begrunder omvendt. Det er op til atleten at bevise, at han ikke har gjort noget forkert", forklarer Plugge.
Tilbage er der kun at vente indtil den tyske anklagemyndighed løfter sløret for en endelig afgørelse.
Fodbold
Tennis