Af: Nicolai Busekist
|
18/09/2023 06:27
Mest læste i dag
Sepp Kuss kan glæde sig over at have vundet sin første Grand Tour. Den 29-årige Jumbo-Visma-rytter vandt nemlig Vuelta a España, selvom de færreste havde regnet med, at det ville ske.
Og det er heller ikke set, at det faktisk var sket, hvis ikke Jumbo-Visma havde lavet om på deres strategi. Til en start var det planen, at de ville lade benene tale, men dette blev der lavet om på.
Det skyldes, at kaptajnerne Jonas Vingegaard og Primoz Roglic blev enige om at støtte Kuss. Det gjorde de ellers ikke på etapen til Angliru, hvor de stak af fra ham på den sidste stigning.
Det faktum, at Roglic og Vingegaard gav afkald på deres egen chance for at vinde, betyder meget for Kuss. Han ved derfor godt, at det er stort af de to stjerner, at de har valgt at give afkald på en Grand Tour-sejr.
"Jeg er klar over, hvad de har gjort for mig. Hvad de har måttet ofre sportsligt set for at hjælpe mig. Det er ikke let, for de er to af verdens bedste cykelryttere - det er ikke let, når man er vant til at vinde de største løb i verden," sagde han ifølge Ekstra Bladet.
"Så jeg er meget taknemmelig for, hvad de har gjort for mig."
Det har været op til diskussion og debat på de sociale medier, at Jumbo-Visma tilsyneladende ikke har været helt enige om strategien, efter Kuss bragt sig selv i den røde førertrøje.
Mange har været fortalere for, at Vingegaard og Roglic netop skulle give afkald på deres ambitioner om at vinde selv, for i stedet at støtte Kuss resten af vejen.
Det endte de med at gøre, men ikke alle har støttet op om denne beslutning. Mange har derimod kritiseret det faktum, at det ikke er benene, der har fået lov til at tale. Derfor mener de, at det ikke er den bedste rytter, der har vundet.
Dette har medført, at Vingegaard flere gange har forsvaret det faktum, at han ikke selv har gået efter den samlede sejr på de sidste etaper.
Fodbold
Tennis