Af: Jesper Bengtson
|
04/07/2024 20:50
Mest læste i dag
Hele Danmarks cykelstjerne, Jonas Vingegaard, var onsdag aften at finde i TV 2's Tour de France-program 'Aftentour'.
Selvom han er kendt for at værne om privatlivet, løftede han alligevel sløret for lidt af det, som offentligheden ikke hører så meget til.
Tour de France-vinderen, der er gift med Trine og far til treårige Frida, som snart bliver storesøster, delte sine tanker om balancen mellem berømmelse og privatliv.
"Der er ikke meget privatliv tilbage. Det er nu sådan, det er. Vi prøver at være meget private og værne om det, når vi ikke er i det her cykelcirkus," afslørede Jonas, mens han reflekterede over den konstante medieopmærksomhed i juli måned, når Tour de France finder sted.
Selvom den danske befolkning ser den ydmyge Glyngøre-dreng som en uovervindelig cykelhelt, indrømmede hovedpersonen selv, at det kun er en lille kreds, der virkelig kender manden bag guldmedaljerne.
"Det er nok mest familien, nogle venner og så dem fra holdet, der kender mig dybt. Når jeg kan være sammen med familien, så prioriterer jeg dem. De er en kæmpestor del af det og en kæmpestor støtte," forklarede Vingegaard.
Med over et dusin etaper tilbage i årets Tour de France, har danskerne fortsat en rig mulighed for at komme tættere på den forsvarende Tour-vinder.
Fodbold
Tennis