Jonas Vingegaard er slet ikke færdig. Torsdag viste han, at han har mere i benene i år, da han vandt 3. etape af Cro Race.
Den 25-årige Jonas Vingegaard kunne denne sommer lade sig hylde som vinder af Tour de France. Det er kun anden gang i historien, at en dansk cykelrytter har formået at gøre dette.
Til trods for dette, har han tydeligvis mere i benene. Torsdag sikrede han sig nemlig sejren på 3. etape af Cro Race i Kroatien.
Her formåede han at sætte sin konkurrenter til vægs, hvilket sikrede ham den første etapesejr, siden han vandt Tour de France.
Etapen sluttede med en stejl stigning, og det er lige noget for den danske cykelstjerne fra Glyngøre. Det fandt briten Oscar Onley og sloveneren Matej Mohoric også ud af - de kunne nenmlig ikke følge med Vingegaard.
"Benene var gode i dag, så vi arbejdede for det hele dagen," sagde Jonas Vingegaard til Eurosport, efter at have snuppet etapesejren.
At han vandt i dag, har også bragt ham op på en samlet andenplads i stillingen. Han er kun et enkelt sekund bag italienske Jonathan Milan, der ligger nr. 1. En samlet sejr er derfor ikke umuligt for den unge dansker.
At vinde løbet er dog ikke den højeste prioritet. Deter nemlig et opvarmningsløb forud for Lombardiet Rundt, der er det helt store mål for Vingegaard dette efterår.