Jonas Vingegaard med klar opfordring til Sepp Kuss

Af: Nicolai Busekist

|

17/09/2023 07:13

Jonas Vingegaard er kommet med en klar opfordring til Sepp Kuss, som er en af hans vigtigste hjælperyttere hos Team Jumbo-Visma.

Mest læste i dag

Der er efterhånden ikke meget, der kan forhindre Sepp Kuss i at vinde dette års udgave af Vuelta af España. Faktisk skal han blot sikre, at han ikke styrter på den 21. etape, som køres søndag.

Forud for det spanske etapeløb, var det ikke forventet, at han ville ende som vinder. Det skyldes primært, at han var tiltænkt en rolle som hjælperytter for Primoz Roglic og Jonas Vingegaard - og ikke den anden vej rundt.

Han har flere gange vist sig at være en meget værdifuld hjælperytter. Det gjorde han blandt andet under Tour de France i år, hvor han var en vigtig hjælper for Vingegaard, der vandt det franske etapeløb for andet år i træk.

Ender han med at vinde Vuelta a España har Vingegaard en klar opfordring til ham, som faktisk kan ende med at koste ham en meget vigtig hjælperytter til fremtidige løb.

"Hvis han vil, får han flere muligheder som kaptajn i fremtiden. Jeg håber, at han har lyst til det. Han er så god, at han har fortjent hver en chance," siger den danske stjerne til WielerFlits ifølge TV 2 Sport.

Vingegaard er godt klar over, at det kan få store konsekvenser for ham selv. Overgår Kuss til en rolle som kaptajn, vil det betyde, at han ikke længere kan have ham som hjælperytter.

Det er den danske profil dog villig til at give afkald på, hvis det giver Kuss mulighed for at udfolde sit personale.

"Jeg mister måske en fremragende hjælper i bjergene, men det accepterer jeg med glæde," sagde han.