Af: Nicolai Busekist
|
14/09/2023 06:12
Mest læste i dag
Jonas Vingegaard har en god chance for at vinde Vuelta a España. Formår han at gøre det, vil det være hans anden Grand Tour-sejr i år, da han tidligere på sommeren blev kåret som samlet vinder af Tour de France.
På trods af dette, er det åbenbart ikke et stort behov for ham, at han står øverst på podiet efter sidste etape.
Derimod ser han gerne, at det bliver holdkammeraten Sepp Kuss, der tager den samlede sejr. Det udtalte han efter onsdagens etape, hvor han nedbragte Sepp Kuss' føring til blot otte sekunder.
"Jeg tror egentlig mest af alt, at jeg håber på, at Sepp holder de otte sekunder," sagde han ifølge Ritzau til TV 2 efter etapen.
Vingegaard var meget tæt på at tage den røde førertrøje fra Kuss på onsdagens etape, da holdkammeraten blev sat kort før mål.
På den sidste stigning satte Primoz Roglic tempoet i vejret. Vingegaard formåede at holde ved, men det samme kunne man ikke sig for Kuss, der endte med at falde lidt tilbage.
Selvom han tabte tid, fik han kæmpet sig over stregen som nummer tre. Dermed har han stadig et lille forspring på otte sekunder ned til Vingegaard.
Torsdag skal feltet ud på den sidste rigtige bjergetape. Derfor er det her, at han skal bevise sit værd, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at holde fast i sin føring.
Vingegaard afslørede også efter etapen, at han opdagede, at Kuss ikke kunne følge med, da Roglic skruede op for tempoet. På trods af, at han faldt tilbage, valgte de to stjerner at fortsætte.
"Vi havde snakket om det inden, og der er ikke nogen, der skal vente på hinanden," sagde Vingegaard.
Roglic, der endte med at vinde etapen, lagde også mærke til, at Kuss ikke kunne følge med. Men da de havde aftalt på forhånd, at ingen ville vente på de andre, valgte han at holde sit tempo på den sidste stigning.
Han formåede også at tage tid på Kuss, men er fortsat at finde på en samlet 3.-plads i klassementet.
Fodbold
Tennis