Af: Nicolai Busekist
|
31/03/2024 10:54
Mest læste i dag
I 2021 var Kasper Asgreen den første mand, der kørte over målstregen i Flandern Rundt. Han håber på at kunne gentage denne succes i år, selvom det ikke bliver nemt for den danske stjerne.
For tre år siden viste han sig at være den stærkeste af alle ryttere. Han fik dog hård konkurrence fra store navne som Mathieu van der Poel, men da det virkelig gjaldt, var han hurtigst.
Til trods for, at han håber på at kunne gentage denne succes, så bliver det ikke nemt. Det skyldes, at der er langt til den form og tilstand, som Asgreen Quick-Step-mandskabet var i dengang.
Det belgiske storhold er nærmest blevet kendt for at brillere i forårets endagsløb. Indtil videre har de dog ikke haft den store succes i år, men det har de mulighed for at lave om på i Flandern Rundt.
Asgreen har gjort det klart, at han godt ved, at holdet ikke befinder sig i en nem situation. Ikke desto mindre vil han og resten af holdet gøre et forsøg på at få det bedste ud af Flandern Rundt, der køres søndag.
"Det står ret klart for alle, at vi er i en anderledes situation end tidligere. Vi ville have foretrukket at være i den position, som vi var i for et par år siden, men det er vi ikke. Det er fakta. På trods af det vil vi gøre vores bedste for at forberede os så godt som muligt og fokusere på løbet," siger han til holdets hjemmeside ifølge TV 2 Sport.
"At være frustreret over, at vi ikke er det samme hold mere – eller at sidde i hjørnet og græde, hjælper os ikke."
Fodbold
Tennis