Kort efter Pogacars 'bombe': Nu bryder Jonas Vingegaard tavsheden
Af: Jesper Bengtson
|
22/12/2023 11:20
Mest læste i dag
Som dansker er det almen viden, at Jonas Vingegaard har vundet Tour de France to gange.
I 2022 vandt Jonas Vingegaard for første gang verdens største etapeløb og blev efterfølgende kåret som Årets Sportsnavn i Danmark.
I 2023 lykkedes det på ny rytteren fra Glyngøre at krydse den ikoniske målstreg på Champs-Élysées i Paris iført den gule førertrøje, hvorfor han endnu engang kunne kalde sig vinder af Tour de France.
Udover at stå øverst på podiet i Tour de France, så har Vingegaard stået øverst på skamlen i flere andre løb i 2023.
Den danske cykelrytter vandt nemlig også Critérium du Dauphiné med to etapesejre undervejs. Derudover vandt han Baskerlandet Rundt med tre etapesejre samt pointtrøjen.
Vingegaard kunne også lade sig hylde som vinder af Gran Camiño, mens han yderligere sikrede en etapesejr i Paris-Nice og sluttede som nummer to i Vuelta a Espana efter holdkammeraten Sepp Kuss.
Om 2024 bliver endnu et succesrigt år for den ydmyge Glyngøre-dreng, må vi vente at se. Èn ting er dog helt sikkert - og det er, at Jonas Vingegaard ikke stiller til start i Giro d’Italia i 2024.
Pogacars 'bombe'
Det så forleden dagens lys, at Jonas Vingegaards evige rival, Tadej Pogacar, har valgt at deltage i Giro d’Italia i 2024, men Jonas Vingegaard-lejren, der er repræsenteret af holdets sportsdirektør, Merijn Zeeman, har bekræftet, at den danske cykelstjerne ikke vil være at finde i det italienske etapeløb.
Og nu har den danske cykelstjerne sat ord på Tadej Pogacars valg:
"Jeg ved ikke, for at være helt ærlig. Det afhænger af, hvordan han kommer ud af Giroen. Det kunne være godt, eller det kunne være skidt. Du ved ikke, før han er der i Tour de France", sagde Jonas Vingegaard til Ekstra Bladet på Visma - Lease a Bikes holdpræsentation i Amsterdam, før han blev forholdt, at han selv kørte ret godt i Vueltaen efter Tour-sejren sidste år.
Selv lægger han dog ikke skjul på, at han ikke var på sit højeste niveau i Vueltaen, selvom hans præstationer i cykelsadlen sagde noget ganske andet:
"Jeg var ikke på mit bedste niveau i Vueltaen. Jeg var også lidt syg, så det er svært at sige, om det var, fordi jeg var syg, eller fordi jeg ikke ramte topformen".
Den sidste rytter, der vandt begge løb i samme sæson, var Marco Pantani i 1998, hvilket understreger den enorme udfordring, Tadej Pogacar har sat sig for.