Mest læste i dag
Mattias Skjelmose er kommet med en stor hyldest til Mads Pedersen, der lørdag vandt 8. etape af Tour de France.
Generelt har Lidl-Trek-mandskabet haft et par hårde dage i Tour de France. De har haft svært ved at få tingene til at spille, og derfor er de gode resultater også udeblevet.
Lørdag blev der lavet om på dette, da Mattias Skjelmose og co. fik bragt Mads Pedersen i en god position. Denne position formåede han at udnytte til at tage en etapesejr.
Efter etapen udtalte Skjelmose, at han er glad for at kunne hjælpe Pedersen med at vinde etapen.
"Jeg er bare superglad for, at jeg kunne hjælpe Mads med noget, for han giver så meget til mig. Så når jeg hjælper med noget, får jeg ti gange igen. Jeg er bare så glad for, at han kunne gøre det færdigt," sagde Skjelmose til TV 2 Sport.
Efter etapen var Pedersen også hurtig til at rose sit hold. Han slog fast, at det ikke havde været muligt at vinde uden sit hold. Derfor roste ham resten af mandskabet for det fremragende forarbejde, der bragte ham i den gunstige position.
En af dem, der gjorde meget for at hjælp Pedersen på sidste del af etapen, var landsmanden Skjelmose. Hans egne klassementsdrømme led et gevaldigt knæk for et par dage siden, men nu har han fundet ny motivation.
"Det er så fedt. Ciccone og jeg havde en dårlig dag i torsdags. Det kostede os meget i klassementet, og det var jo ikke helt, som vi ville have det," sagde han til TV 2 Sport.
Fodbold
Tennis