Nu giver han endelig svar.
Lige nu læser andre
Jonas Vingegaard har for længst cementeret sin status som en af verdens bedste cykelryttere.
Med to Tour de France-titler på CV’et og en næsten umenneskelig evne til at dominere i bjergene er den stille dansker fra Glyngøre blevet et ikon i international cykelsport.
Men alligevel er der sider af ham, som offentligheden sjældent ser.
I et nyt interview med det hollandske magasin Wielerevue giver Vingegaard et sjældent indblik i sit mindset, sine udfordringer og ikke mindst sine tanker om, hvor længe han ser sig selv i sadlen.
Jagten på klassikerne
Selv om han er blevet en mester i treugers løb, har den danske cykelstjerne stadig et punkt på ønskelisten. De store endagsklassikere er et område, hvor han endnu ikke har fundet den rette opskrift.
Læs også
“Jeg vil virkelig gerne blive bedre i klassikerne. Men jeg har ikke fundet ud af, hvordan jeg skal præstere i den type løb endnu,” siger han til mediet.
Han fortæller, at nogle ryttere træner i højt tempo helt frem til dagen før et stort løb, mens han endnu ikke har fundet sin egen tilgang.
“Måske burde jeg prøve den metode på et tidspunkt,” tilføjer han med et glimt i øjet.
Den ydmyge Glyngøre-dreng erkender, at hans resultater i klassikerne hidtil har været under niveau, men sætter to streger under, at han fortsat er opsat på at forbedre sig.
Fokus på sig selv og familien
Rivaliseringen med Tadej Pogacar fylder meget i offentligheden, men for Vingegaard er fokus et andet.
Læs også
“Jeg tager ikke hensyn til Pogacars deltagelse. Vi fokuserer på os selv og vores egne ambitioner,” forklarer han.
Han peger samtidig på, at den mentale side af sporten kan være en større udfordring end den fysiske.
Som far til små børn erkender han, at det kan være hårdt at være væk hjemmefra i så lange perioder.
“Det er ikke én enkelt tur, der er svær, men summen af alle dagene væk,” siger han.
En karriere langt fra slut
Selv om Vingegaard allerede har opnået mere, end de fleste ryttere drømmer om, er tanken om karrierens afslutning stadig fjern.
Læs også
“Vil jeg stadig køre som 36-årig? Det er langt ude i fremtiden. Jeg vil ikke udelukke noget, men jeg tager tingene, som de kommer. Den dag jeg ikke længere har lyst, stopper jeg,” siger han.
Indtil videre er der dog ingen tegn på, at motivationen er falmet, for Jonas Vingegaard har stadig meget at bevise – både i bjergene og på de flade veje, hvor nye mål venter.