Mest læste i dag
Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard imponerer ved dette års Tour de France - og det er bestemt ikke gået ubemærket hen.
Jonas Vingegaard, der kører for Jumbo-Visma, ser ud til at være en af de få ryttere, der kan sætte en stopper for, at Tadej Pogacard fra UAE Emirates ender med at vinde Tour de France.
Og meget tyder på, at den slovenske cykelstjerne godt selv er klar over, at Jonas Vingegaard er en stor trussel for ham.
Tadej Pogacar, der i skrivende stund befinder sig i den gule trøje, blev fredag udsat for hårdt pres af den danske cykelstjerne på årets 7. etape.
Her skulle de cykle på den stejle afslutning opad stigningen La Super Planche des Belles Filles, hvor Pogacar var lige ved at tabe til den danske Vingegaard.
Han blev nemlig angrebet på de sidste meter af distancen. Det lykkedes dog for Pogacar at slå tilbage, hvilket medførte, at det var ham, der endte med at køre først over målstregen.
I et efterfølgende interview lagde han dog ikke skjul på, at Jonas Vingegaard er en 'stærk' rytter, at det var svært at nå over målstregen før danskeren.
"Det var virkelig svært. Specielt til sidst, hvor Jonas angreb. Han var så stærk," lød det fra ham i et interview med Tour de Frances officielle Twitter-profil.
Fodbold
Tennis