Lørdag blev der taget hul på første 1. etape af årets Vuelta a España. Det gik ikke helt, som de fleste havde håbet på, at det ville gøre.
Dette har ført til kritik fra flere sider. En af dem, der har udtrykt sin utilfredshed, er Remco Evenepoel. Han var ikke glad for at blive sendt ud på en etape, der var så usikker, som lørdagens etape viste sig at være.
Efter at have krydset målstregen, holdt belgieren sig ikke tilbage fra at kritisere arrangørerne.
"Det er en skændsel. Du kan ikke køre i det her. Du kan ikke se en skid," sagde Evenepoel ifølge TV 2 Sport.
Det var tydeligt at fornemme på den belgiske profil, at han var meget utilfreds med situationen. Faktisk var han så rasende, at han slog ud efter en af mikrofonerne fra pressen.
Årsagen til den store utilfredshed var, at holdene skulle igennem en både våd og glat holdtidskørsel. Dette var dog ikke det eneste, der påvirkede Evenepeol negativt, for han var også utilfreds med tidspunktet for tidskørslen.
"Du kan ikke ændre regnen, men du kan ændre tiden. Her er lyst hele dagen, og så kører vi i mørke. Vi går allerede til grænsen som professionelle cykelrytter, vi tager allerede risici for at vinde, og disse forhold var virkelig forfærdelige at køre i," sagde han.
Han beskrev etapen som være 'meget mørkt og skræmmende'. Desuden sendte han en klar opfordring til arrangørerne om, at 'tænke på vores sikkerhed'.
Det første hold blev først sendt ud på ruten klokken 18.55, hvorfor det blev mørkt for de sidste hold, inden de fik mulighed for at køre ud på ruten.
Dette gjorde sig gældende for hold som UAE Team Emirates og Jumbo-Visma, der i dag har både Jonas Vingegaard og Primoz Roglic med som kaptajner i det spanske etapeløb.