Af: Nicolai Busekist
|
16/08/2022 08:55
Mest læste i dag
To danske cykelryttere står til at få deres grand tour-debut, når dette års Vuelta a Espana bliver sat i gang den 19. august.
Ifølge Ritzau er Mathias Norsgaard nemlig blevet udtaget for Movistar, mens Julius Johansen også vil være en del af feltet til dette års Vuelta.
Movistar har i en meddelelse på deres hjemmeside bekræftet deres hold til starten på Vuelta a Espana på fredag, og her befinder Mathias Norsgaard sig i blandt.
Hertil lyder det også fra TV 2 Sport, at Julius Johansen vil være en af de ryttere, der skal køre Vuelta a Espana for Intermarché Wanty-Gobert.
De har dog endnu ikke bekræftet deres hold, hvorfor det ikke vides med sikkerhed, at Julius Johansen er blandt de ryttere, der stiller til start på fredag.
Foruden Mathias Norsgaard og Julius Johansen, er det også blevet meldt ud, at Mads Pedersen er blevet udtaget hos Trek.
Det vil sige, at det ser ud til, at der indtil videre er tre danske cykelryttere, der kommer til at tage del i Vuelta a Espana, som er det sidste grand tour-løb i denne sæson.
Helt konkret kommer Vuelta a Espana til at strække sig fra den 19. august, hvor løbet bliver sat i gang i Holland, og frem til 11. september, hvor det slutter i Madrid.
Fodbold
Tennis