21-årige Rasmus Højgaard fik ikke en plads ved British Open, men kan dog tage et millionbeløb med hjem fra Skotland.
Golfstjernen opnåede på imponerende vis for Scottish Open torsdag, men han havde svært ved at finde det samme høje niveau frem i de efterfølgende tre runder.
Det betyder, at han er gået glip af en plads ved næste uges majorturnering British Open, som han ellers var tæt på at sikre sig en plads ved.
Der var nemlig tre pladser på højkant, men et misset put på sidste hul betød, at Højgaard måtte nøjes med en delt tiendeplads. Det skriver Ritzau.
Samtidig betød det også, at han måtte vinke farvel til sin mulighed for at snuppe en af de tre pladser til årets British Open.
Efterfølgende gav han udtryk for, at han var skuffet over det, da han ved, at han var tæt på at sikre sig en plads i The Open.
Helt skidt står det dog ikke til for den kun 21-årige golfstjerne. Han kunne nemlig tage hele 1,3 millioner kroner med hjem fra turneringen, som havde en samlet præmiepulje på mere end 58 millioner kroner.
Sejren endte med at gå til amerikanske Xander Schauffele, der ikke blot kunne glæde sig over sejren, men også hele 10,5 millioner kroner i præmiepenge.