Efter kampen mellem Everton og Aston Villa er en fan blevet anholdt. Og man leder efter flere gerningsmænd.
En Everton-fan er blevet anholdt af politiet, efter han kastet en vandflaske, der ramte Aston Villa-spillerne Matty Cash og den tidligere Everton-spiller Lucas Digne.
Episoden udspillede sig ved fejringen af Aston Villas mål til 1-0, som også blev slutresultatet. Her slyngede Digne et hjørnespark ind i panden på Buendia, hvor efter Digne fejrede målet foran sine tidligere fans.
Det resulterede i, at flere ting blev kastet ind på banen, hvor altså både Lucas Digne og Matty Cash blev ramt af flasker. Begge spillere faldt til jorden, men skulle være uskadt efter episoden.
Ifølge The Sun har Everton og politiet fundet en af de fans, der kastede en af flaskerne, der ramte en af spillerne fra Aston Villa:
“Politiet har anholdt en fan på Goodison Park for at have kastet en flaske på banen under dagens Premier League-kamp mod Aston Villa."
"Evertons sikkerhedspersonale og Merseyside Police identificerede tilhængeren ved hjælp af overvågningsvideo,” skriver Everton i en pressemeddelelse.
Everton gør det samtidig klart, at de leder efter flere gerningsmænd i sagen. Hvis flere bliver identificeret, vil de få karantæne fra Goodison Park.
LÆS OGSÅ: Formel 1-hold indgår kæmpe sponsoraftale
Udover en karantæne fra stadion, kan gerningsmændene, hvis fundet, se frem til at blive arresteret af politiet.