Fernando Alonso fik vild julegave efter holdskifte

07/01/2023 09:55

|

Nicolai Busekist

Foto: Cristiano Barni ATPImages/Getty Images

Mest læste i dag

Fernando Alonso fik foræret en vild julegave, efter at have skiftet til Aston Martins Formel 1-hold forud for 2023-sæsonen.

Det kom som en stor overraskelse for mange, da det blev præsenteret, at Fernando Alonso havde besluttet at forlade Alpine til fordel for Aston Martin.

Efter at have indgået en aftale med det britiske hold, er den 41-årige racerkører begyndt at nyde godt af fordelene allerede.

Ifølge The Sun har han nemlig fået foræret en Aston Martin DBX 707, der er en luksuriøs SUV, der estimeres at koste på den anden side af fire millioner kroner i Danmark.

"Forventningerne blev overskredet. Drømmebil," lyder det fra Alonso på Twitter, hvor der også er blevet delt et billede af den voldsomme bil.

Den spanske racerkører har tilbragt de sidste to år af sin karriere hos Alpine, men den tidligere Renault-, McLaren- og Ferrari-kører har valgt at forlade holdet til fordel for Aston Martin.

"Ingen i Formel 1 i dag viser en større vision og absolut forpligtelse til at vinde, og det gør det til en virkelig spændende mulighed for mig," sagde han, da det kom frem, at han havde skrevet under med Aston Martin.

"Jeg har stadig sulten og ambitionen om at kæmpe for at være i front, og jeg ønsker at være en del af en organisation, der er forpligtet til at lære, udvikle og få succes."

"Vi er alle enige om, at der er meget, der skal gøres for at komme i front, og at vi skal bruge al vores energi på at arbejde sammen for at finde præstationer."

"Den passion og lyst til at præstere, som jeg har været vidne til, overbeviste mig om at bevare min nydelse og engagement i sporten."

"Jeg agter at vinde igen i denne sport, og derfor er jeg nødt til at tage de muligheder, der føles rigtige for mig."