Floyd Mayweather har givet Conor McGregor vanvittigt milliardtilbud

Af: Nicolai Busekist

|

30/06/2022 10:00

Mest læste i dag

Floyd Mayweather har sendt et vanvittigt tilbud til Conor McGregor, som han tilsyneladende har planer om at udfordre til en ny boksekamp.

Den 45-årige Floyd Mayweather hævder, at han træner, som 'om han her 30 år', og håber på, at kampen kan finde sted i Mellemøsten næste år i marts, lød det fra en kilde i Mayweather-lejren.

Mayweather har også antydet, at en længe ventet kamp mellem letvægterne Gervonta Davis og Ryan Garcia kan ske på samme aften, tilføjede kilden.

"Mayweather Promotions gav Conor et tilbud på 150 millioner euro (1,1 milliarder danske kroner, red.) for kampen," lød det fra kilden til SunSport.

"Floyd har trænet, som om han var 30 år igen - han er i rigtig god form."

"Han fortæller folk, at han vil kæmpe mod Conor, fordi han betragter det som 'let arbejde for nemme penge'. Det ser ud til, at det kan finde sted omkring marts i Mellemøsten."

"Der kan endda være en mulig kamp mellem Gervonta Davis og Ryan Garcia samme aften."

"Floyd ønsker, at det skal være boksehistoriens største aften med pay-per-salg som aldrig før."

Der var i sidste uge forlydender om, at de to kampsportsstjerner var i forhandlinger om en potentiel revanchekamp, ​​der kan have en samlet værdi på helt op mod 1 milliard dollars.

UFC-legenden Conor McGregor var hurtig til at gå på Instagram, hvor han gjorde det klart, at han er klar til kamp. Han delte et billede fra deres kamp i juni 2017, og skrev: 'Jeg accepterer'.