Alan Shearer langer ud efter United-profil: Han er ikke god nok

Af: Nicolai Busekist

|

09/05/2023 11:30

Mest læste i dag

Newcastle-ikonet Alan Shearer har gjort det klart, at han mener, at United-profilen 'ikke er god nok' til at spille for Manchester United.

Manchester United har haft svært ved at finde deres niveau, da de søndag tabte 1-0 til West Ham. Det skete blot tre dage efter, at de havde tabt til Brighton.

Anthony Martial var på banen i begge kampe, men den franske angriber formåede ikke at have indflydelse på nogen af dem.

Ifølge The Sun har dette medført, at klubbens fans er blevet frustreret over ham, da han ikke er i stand til at præstere, når det gælder.

I de seneste uger har han fået massiv kritik fra både fans og eksperter, og den seneste til at melde sig ind i koret af kritikere, er Newcastle-legenden Alan Shearer.

Shearer, der er den mest scorende spiller i hele Premier Leagues historie, har sendt en stikpille i retning af Martial, hvilket han gjorde efter Uniteds nederlag til West Ham søndag.

"Anthony Martial har fået nok tid i Manchester United," sagde han til Premier League Productions.

"Man behøver ikke at træffe nogen stor beslutning om ham, da jeg mener, at beslutningen allerede er blevet truffet - eller burde være blevet truffet."

"Han har været der i lang tid nok. Han har fået nok chancer. Han er ikke god nok til at tage Manchester United til, hvor de vil være."

"Hvis han var god nok, ville han starte inde på regelmæssig basis, og han ville score mål. Han har haft sin tid, og det har ikke fungeret for ham. Det er min mening."

Tidligere Arsenal-angriber Ian Wright gav Shearer ret i, at Martial ikke har det niveau, der skal til, hvis han vil have succes i United - og sendte samtidig en stikpille til Weghorst.

"Med al respekt til Martial, så har du altså et problem, hvis Wout Weghorst starter før dig," lød det fra ham.

Erik ten Hag har i sinde at give truppen en overhaling til sommer, og derfor er der en klar forventning om, at Martial bliver solgt.